Gode råd til din ansøgning
En god ansøgning viser, at du har sat dig ind i både det aktuelle job og den konkrete virksomhed. Virksomheden kan du lære at kende gennem hjemmesiden og du kan få mere at vide om jobbet ved at ringe til den kontaktperson, der er nævnt i stillingsannoncen.
Ansøgningen
Vær præcis og kortfattet. En ansøgning skal helst være på max. 1½ side + et CV. Din ansøgning skal bygges op, så den giver vigtig viden og skaber interesse for at møde dig.
Din ansøgning bør indeholde følgende:
- Hvad får dig til at søge stillingen eller rette henvendelse til os?
- Hvilke forventninger har du til os?
- Hvem er du som person? Hvad er dine mål for fremtiden?
- Hvilke faglige kvalifikationer har du?
- Hvilken forskel kan du gøre i forhold til jobindholdet og virksomheden?
CV - Curriculum Vitae
Husk at vedlægge et CV til din ansøgning. Et godt CV kan være bygget op således:
- Navn, adresse, telefon, alder etc.
- Erhvervserfaring – kronologisk. Beskriv nøgleopgaver og resultater i hvert job
- Grunduddannelse
- Kurser
- Fritidsinteresser
Læs evt. mere her: http://www.jobindex.dk/vejledning.shtml |